onsdag, oktober 22, 2014

Part 2, Må man godt spartle en hyæne over



Tilbage i februar skrev jeg et indlæg her på min blog, om en omdiskuteret hyæne vi havde på væggen på min skole.

Hvis du er ligeså blank som et hvidt stykke papir, så læs med her

Historien kort var at vi var mange der var glæde for at have ham hængende der på væggen. Men det var blevet bestemt (af hvem, ved jeg faktisk ikke) at han skulle spartles over, væggen males hvid og så skulle der ellers noget nyt på. Resultatet kan I se på billedet.

Jeg må nok indrømme, at min skeptiske rive var ude og spadsere, for der er intet der kan måle sig med Ib. Hver gang jeg kom gående ned ad gangen, med kurs ind mod kantinen, hang han der og så så kæk ud. "Hey - what's up"

Men jeg må æde det føromtalte blanke og hvide stykke papir, for det nye er sgu godt. Ja, jeg dét mener jeg. Malerpigerne (og en enkelt forvildet malermand) har sat krumbøjet over det time efter time og malet små sjove detaljer, så billedet blev levende. Jeg stopper nogen gange op og finder stadig mange nye detaljer og står og falder i stave over at det er så flot og detaljeret "spot-on" vægmaleri.

Så min holdning er stadig at man ikke må spartle en hyæner. Fordi der skal være plads til alle og Ib bragte megen glæde. Men når det nu ikke kan være anderledes, så er det nye vægmaleri accepteret.

Kan I have en go' kunstneronsdag.

lørdag, oktober 18, 2014

Når jeg rigtig skal slappe af......



Når jeg rigtig skal slappe af.......

....fletter jeg julestjerner. Det er rigtigt - jeg sværger.

I går var jeg lige et smut i byen, her i Slagelse, for at erhverve mig noget nyt til KunstnerKram, og så de her flotte strimler. Men det kan I selvfølgelig ikke se på et sort/hvidt billede.
Længe stod jeg der ved væggen og kiggede op på de flotte strimler i mange farver, mens jeg havde en af hver siddende på hver skulder. En djævel og en engel.

Englen sagde at jeg godt måtte, fordi jeg trænger til at slappe af, hygge mig og have mine hænder kørende mens jeg ser "ikke-tænkende" tv. Og djævelen sagde, at det simpelthen er for tidligt, at jeg støtter butikkernes force af julen og at jeg jo alligevel ikke gider at have dem hængende, og kun nyder at flette dem.

For jeg gider ikke at have dem hængende. Jeg har flettet noget der ligner en million, flettet  en stor af faxpapir og små af halve gavebånd, og jeg har lært rigtig mange at flette dem. Store som små. Bevægelserne sidder i mine hænder, så pakken (englen vandt, som I kan se på billedet) flår jeg op og så starter mine hænder bare. Jeg tænker ikke - fletter bare.

Jeg plejer at give dem væk til andre, som har mere brug for dem end mig eller dem som ved at jeg ikke gider have dem - de tager dem bare.

Jeg er ikke så god til at holde fri. Det har jeg aldrig været. Der skal fart på og jeg skal fremad - hvilket både er en gave og noget træls noget engang imellem. Min evige og altid skabertrang gør at jeg hele tiden er i gang med noget, men nogen gange bliver jeg nød til at sige den skal holde kæft. Så hiver jeg et par pakker strimler ned fra væggen i boghandlen og ved at roen kommer til mig jo flere jeg fletter.

Der er mange måder at finde ro på og en anden jeg har er træning. Det kan du læse mere om her og læs her  hvis du vil læse mere om min skabertrang.

Selv en rastløs sjæl med skabertrang kan tøjles.

Kan I have en go' kunstnerlørdag.



torsdag, oktober 16, 2014

Sikke en tyksak jeg engang har været



Hold nu op en tyksak jeg har været engang. Prøve lige at se billedet og der må gerne grines - det gjorde jeg selv.

Kan I huske at jeg skrev en artiklen om min forvandling fra tyk til slank ?

Ellers læs den her

Jeg har rykket lidt rundt på mit kontor og omorganiseret, så det er blevet endnu bedre. I den forbindelse fandt jeg dette billede.

Først gippede det i mig, da jeg så det. Så tænkte jeg "Åh nej, hvor er det synd" og så gik det satme op for mig, at det var mig på billedet. Hahaha. Det var først da mine øjne nåede ansigtet, at det gik op for mig, hvem det var.

Jeg kan slet ikke huske jeg har været så tyk. Tilgengæld kan jeg huske at jeg konstant var ulykkelig. Overvægten og den følelse hænger nok sammen.

Nå, men hvis ikke morgenkaffen er kommet på gale veje, så ville jeg bare vise jer beviset på, hvor langt man kan komme med aktive valg, fokusering og viden om hvad mad koster i kalorier.

Er det ikke også ret sarkastisk og være overvægtig og have en Coca Cola T-shirt på ?