søndag, august 17, 2014

Store biceps og endnu større selvstændige kunstnertanker



Et stærkt kunstnerhoved - i en stærk krop.

Kom nu op af den sofa og bevæg dig.

Og det kommer fra mig, som lige har rejst mig fra sofaen, hvor jeg har puttet under min varme dyne til Beverly Hills maraton på Zulu. Så hyggeligt og meget tiltrængt.

Men man kommer jo ikke nogle steder i livet ved at ligge der, fede den og hygge - i hvert fald ikke jeg.

På billedet er jeg på vej ud og løbe. Ved siden af mit løb, løfter jeg også jern i det lokale træningscenter. Udover det går jeg også med Musse og spiser LCHF på 80/20 basis. Nogle synes jeg er fanatisk - det synes jeg ikke. Jeg gør det, der er godt for mig, min krop, hjerne og jeg gør det, fordi det virker og egentlig er jeg ret ligeglad, med hvad andre mener. Det er min krop, mit hoved og jeg bestemmer over begge dele.

Så tænker I måske "Hvad ved hun egentlig om træning, løb og løfte jern i fitnesscentret" ? Mit svar på det er "Nok til det jeg vil have ud af min træning". Hvis vi skal helt ind til kernen - så tag det fra en der har har tabt 30 kg på 6 år. Så engang var jeg tyk og ulykkelig, nu er jeg slank, glad og lykkelig. Derfor jeg ved, hvor vigtigt det er.

Jeg er ud af en sportsgal plejefamilie, hvor gymnastik og håndbold var i højsædet. Det er det stadig. Min nevø spiller håndbold på højt plan. Han er så sej.
Så kom jeg ind i familien i '89. Som det lille kunstneriske barn jeg var, har jeg godt nok måtte holde tungen lige i munden, for at finde mit kunstneriske ståsted og ikke tro jeg var en sportspige. For faktisk er jeg ikke en sportstosse. Jeg har lært at forstå i mit hoved og mærke i min krop, hvorfor jeg skal bevæge mig.

Så selvom man kommer fra en sportsfamilie, tager afstand fra det, hader det lidt, for tilsidst at kunne se pointén i det, er fantastisk.

Som kunstner, sidder jeg meget ned på min røv. Enten når jeg tegner, skriver artikler, redigerer billeder, når jeg laver regnskab, udtænker nye geniale idéer til KunstnerKram og skyper med kunder. Og for at det ikke skal være løgn, sidder jeg ned fra 8 til 15.30 på hverdage på mit arbejde. Nogle gange er jeg lige rundt nede i smedjeværkstedet for at hente mål på noget. Men ellers sidder jeg ned. Det bliver bare til mange timer hver dag. Hver uge. Hele året rundt.

Når jeg kommer hjem fra arbejde, summer mit hoved mange gange af arbejde og så har jeg en regel. Ud og flytte den summen til benene i form af mælkesyre. Eller i bicepssene. For de uindviede er dem jeg flekser med på billedet (var den grov ?)

Når jeg har trænet kommer idéerne til mig. Kunstneriske tummelumser jeg har tumlet lidt med, kommer der også løsninger på -  helt af sig selv. Tegninger kommer flyvende. Jeg er glad, træt og jeg føler mig så stærk. Ren overskud til min krop. Ren kærlighed til mit hoved.

I den kommende tid får jeg rigtig brug for mine principper, da jeg er blevet booket til bryllupsfotografering på Møn af det sødeste unge par med to børn. Der kommer 70 gæster til festen, 80 til receptionen og 90 i kirken. Så der er meget planlægning lige nu, som ligger efter arbejde og i weekenderne. Det er min største fotoopgave indtil nu, men jeg glæder mig rigtig meget.

Denne artikel er tilegnet min elskede plejemor, som desværre ikke er her mere. Det er 6 år siden nu og jeg savner hende stadig hver dag.

fredag, august 15, 2014

3 gode råd til den unge kunstner









3 gode råd til den unge kunstner

Nogle af jer læsere, der har været med i længere tid, ved nok godt hvem han er. Ham her.
Han hang på væggen lige inden kantinen på min skole og jeg har mange gange, hver evig eneste dag, gået forbi ham. Jeg har altid elsket ham, for han fik mig til at smile. Jeg har døbt ham Ib og hvis du ikke kender historien, så læs med her.
Ib minder lidt om mig i mine unge dage. Så kan man tænke tø-hø og hvad mener jeg med det. Min pointé, er at Ib ser nysgerrig ud, han vender hovedet og verdenen på skrå og så ligner han én, der går sine egne vegne. Kan I se det? Eller ser han bare fjollet ud for jer?
Når jeg ser tilbage, på min kunstneriske vej, er der tre gode råd, som jeg ville ønske jeg havde fået dengang. Måske fik jeg dem også, men lyttede ikke efter. Hvem ved. Hvis jeg havde fået dem og fulgt dem, havde jeg været endnu bedre i dag, end jeg er. Måske kan jeg hjælpe andre med mine ord. Måske ikke.
Her kommer de:

1.       Følg en rød tråd uden afstikkere.
Jeg gjorde nemlig det modsatte. Dumt. I stedet for at fortsætte med billedkunst på HF, hoppede jeg over til musik, hvor jeg også gik til eksamen. Det tog mig et halvt år om at hakke mig igennem ”blowing in the wind” og så spillede jeg gud-hjælpe-mig forkert tre gange til eksamen. Intet talent for musik. Da jeg så udstillingen for de elever, der havde været til eksamen i billedkunst, blev jeg virkelig ærgerligt over at jeg ikke havde valgt billedkunst det sidste år. Men heldigvis lavede jeg meget kunstnercaféen, som var åben hver tirsdag. Alt var til rådighed, der var en hel reol med inspiration og der var altid en kunstlærer på. Det var virkelige nogle dejlige tirsdage. Faktisk var de nogen gange så dejlige at jeg glemte at lave lektier.
Men som alle andre regler i hele verden, er der undtagelser. Den kommer lige her. Afstik gerne, hvis det giver mening. Hvis du tegner, ligesom jeg, så kan du lade en afstikker med at fotografere. Det gør jeg. Det fungerer fint. Det kan sagtens lade sig gøre at dygtiggøre sig inden for flere felter. Du skal bare tænke over hvor meget tid der går med den nye afstikker. Tid som måske kunne have været brugt fornuftigere.
Mit råd, er at din afstikker skal ligge op af det du allerede laver. Tegning og fotografering indeholder begge noget med at blive dygtig til at se, være rummelig og at arbejde med vikler og komposition. Jeg elsker at de overlapper hinanden og der er både teknik og håndværk i begge dele.

2.       Dygtiggør dig
Hvis du virkelig vil være branddygtig, så skal der træning til. Træning og træning og atter træning. Men husk også at fornøjelsen, glæden og legen skal være med. Det skal være sjovt at dygtiggøre sig og så skal også være tid til pauser, hvor du laver noget helt tredje. Jeg løber og træner. Nogle gange alene, men tit med Musse. Men mere om det en anden gang, for det er jeg nemlig også ved at skrive en artikel om.
Sæt tid af hver dag, eller så tit du kan til at tegne. Hos mig er det nærmest toppen af min prioteringsliste. Hvis jeg ikke direkte tegner, så tænker jeg næsten altid på hvad jeg så vil tegne. Måske skal jeg researche flere billeder, snakke med en bestemt person eller et sted hen.
Men jeg har altså også perioder, hvor jeg ikke tegner. Der kan jo komme sygdom, flytning, manglede overskud eller også er bliver man nogle gange helt tom for inspiration. I denne tid, hvor jeg skriver denne artikel, er jeg lige begyndt min elevplads, det tager meget af min energi. Og samtidig med er det jo så sommer. Jeg tegner klart mere om vinteren.
Få dig en mentor. Ta’ på kursus eller højskole. Rejs ud i verden og blev inspireret. Hvis du tegner arkitektur, er det oplagt at tegne, de bygninger du passerer på rejse. Eller tegne efter dine feriebilleder.
Jeg har selv en mentor. Det er guld værd.
Men samtidig, gør det ondt at få kritik, på noget man har brugt så lang tid på. Og det gælder også den konstruktive af slagsen. Hvis du åbner dig og tør tage imod den kritik, vil du mærke hvordan du vokser som kunstner og tegner. Husk også lige, at der er meget stor forskel på at vise dine tegninger til din mor, veninde og mand og så til en uddannet kunstner. Dine nærmeste hepper altid på dog og klapper ofte i hænderne af fryd, hvor en uddannet synes der skal mere til. Mit motto har altid været at man ikke kommer nogen steder som kunster, ved at blive strøget med hårene.
Så husk, at finde en mentor, som får dig til at vokse, som kunstner.
3.       Tro nu på dig selv
Hvornår er jeg så god nok? Og er det jeg tegner nu godt nok? Måske er min retning forkert? Måske skulle jeg hellere give op – jeg er jo alligevel ikke god nok!
Go’ nok til hvad? Og hvorfor tegner du egentlig og for hvis skyld tegner du? Din egen? Andres?
Rolig nu. Kom tilbage til din kerne og tænk over hvorfor du tegner.
Jeg tegner for jeg ikke kan lade være, fordi jeg har en skabertrang, der evig og altid lader sig røre på sig og fordi tegninger kommer til mig helt naturlig. De popper bare op på det mest mærkelige tidspunker. Nogle bruger jeg aktivt og andre går i glemmebogen.
Når du har det på plads og du ved hvem du tegner for, kommer du slet på de tanker om du er god nok.
Man kan tegne på forskellige niveauer. Mange derude tegner meget bedre end mig. Men der hvor jeg synes det bliver interessant, er når man glemmer alt omkring sig og giver sig hen til processen. I den proces finder du din egen stil og din egen stil og du hygger dig tilmed. Måske kan du se og mærke, at du er blevet bedre. Og hvis så du kan sælge det du laver, er det bare et ekstra bonus. Så kan du få lidt monetas ind – for de udgifter du har haft. Vel og mærke hvis du har firma.
Så du er go’ nok. Men du kan altid blive bedre. Jeg kan også blive bedre. Derfor er jeg stadig i skarp tegnetræning.

Kunstnerverdenen er hård og ubarmhjertig. Der er 1.000.000 meninger om alt. Der er anmeldere, sure folk og muligvis røde tal på bundlinjen, hvis du sælger ud af det du laver. Derfor er det vigtigt at lukke alt den støj ud og finde din vej. Når du har fundet den, kan intet slå dig ud. For du er sikker i det du laver og nyder det. Alt andet er bonus. Alt andet er bonus.





søndag, juli 27, 2014

Hvor får jeg inspiration fra


 Hvor kommer min inspiration fra ?

Mest fra hende her på billedet. 
Min schæfer tæve på 5 år. Nogle af jer læsere der har været med fra starten, kender hende godt. Egentligt hedder hun på Maack's Queenie på stamtavlen, men jeg kalder hende Musse. Det er sådan et dejligt blødt og feminint navn. Og så kommer hun når jeg kalder. Meget praktisk.

Nå, det jeg ville frem og fortælle, er at mine løbeture med hende virkelig sætter spark i min kreativitet. Udover de gængse forløste endorfiner, jeg får når jeg løber, så elsker jeg hendes personlighed. Musse har en anden tilgang til livet, og de gange, hvor jeg har glemt at lege, hjælper hun mig. Hun er en mester til at lege. 

På vores løbe-, gå- eller bilture, får hun mig altid i godt humør. Hvis hun står velfornøjet i åen og kigger op på mig, kan jeg ikke lade være med at grine. Som personlighed er hun ekstrem livlig og hun er lige efter bogen, når man beskriver en schæfer. Trofast, loyal, årvågen, arbejdsom og så er hun helt utrolig nysgerrig. Hun har snuden med i alt. Ofte kan jeg ikke se ned i min taske, fordi et schæferhoved spærrer udsigten. Det betyder også at hun er i hælene på mig - næsten hele tiden. Hvilket jeg elsker. Jeg kan ikke se mig selv eje en anden race end en schæfer.

Efter turene med Musse, er jeg inspireret og klar. Klar til at sidde stille længe og koncentrere mig om at tegne. For med tegninger på papir str A2, skal der meget koncentration til. Og kaffe. Så ligger Musse ved mine fødder imens jeg tegner. Glad og veltilfreds. 
Her i ferien, har hun lagt under bordet i haven. Det er så hyggeligt.

Af andre steder, jeg henter inspiration fra, er ved at kigge på mennesker, lytte til samtaler i bussen (også dem der er private), samvær med mine kære, dyr og arbejdet i Odense Zoo.

Ofte inden jeg skal sove, kommer billederne. De bliver der lidt tid, så jeg kan nå at registrere og huske dem, så jeg kan tegne dem næste dag. I hvert fald en skitse som minimum. 

Men faktisk får jeg inspiration overalt. Jeg fik rigtig meget i foråret da jeg fik 8 omgange trancehealing af min behandler. Det er så dejligt. 

I morgen kommer der endnu en dejlig med min schæfer og jeg glæder mig.