lørdag, oktober 25, 2014

Sommerfugle til mosters lille rockstjerne




Min veninde har den sødeste lille pige, som bare gang på gang charmer mig og får mig til at smile og grine - på samme tid.

Hun er bare fantastisk at passe og efter en lang dag med voksensnak, er det bare skønt at svare på hvorfor heste har ben og få at vide at heste godt kan bo på taget af dukkehuset.

Den her er til dig, min lille ven. Mosters lille rockstjerne.

torsdag, oktober 23, 2014

Halloween: En glad, en gnaven og et vinkende græskar




Jeg er helt pjattet med orange, græskar, udklædning, dyr og åbenbart også græskar med personlige udtryk og så temaer og højtider, så hvis du ikke er tilhænger af noget af det fornævnte, så kig væk nu. Nå, det gjorde du ikke. Så er du selv ude om det.

Det er måske i historien blevet påstået at min tegne- og kunstnerstil er til den enkle og barnlige stil. Men for filan da, hvor kunne jeg ikke være mere ligeglad, for man skal tegne det man synes er fedt og hvis så andre kan lide det - ja, så er det bare dobbelt op på bonus.

Som jeg før har skrevet om her på bloggen, så gælder det om at finde sin egen stil og udvikle sig derfra. Kort fortalt så handler den om, at du skal finde din egen vej som kunstner, hænge i og dygtiggør dig. Det er 3 gode råd til den unge kunstner som jeg gerne ville have haft som ung (eller yngre, forstås det)

Kunst handler om at skabe og udtrykke sig, så hvis du ikke skaber det du har lyst til, så kan det sgu også være lige meget. Det synes jeg i hvert fald.

Ha en hyggelig lille kunstnerfredag. Jeg skal videre ud i virkeligheden. 





onsdag, oktober 22, 2014

Part 2, Må man godt spartle en hyæne over



Tilbage i februar skrev jeg et indlæg her på min blog, om en omdiskuteret hyæne vi havde på væggen på min skole.

Hvis du er ligeså blank som et hvidt stykke papir, så læs med her

Historien kort var at vi var mange der var glæde for at have ham hængende der på væggen. Men det var blevet bestemt (af hvem, ved jeg faktisk ikke) at han skulle spartles over, væggen males hvid og så skulle der ellers noget nyt på. Resultatet kan I se på billedet.

Jeg må nok indrømme, at min skeptiske rive var ude og spadsere, for der er intet der kan måle sig med Ib. Hver gang jeg kom gående ned ad gangen, med kurs ind mod kantinen, hang han der og så så kæk ud. "Hey - what's up"

Men jeg må æde det føromtalte blanke og hvide stykke papir, for det nye er sgu godt. Ja, jeg dét mener jeg. Malerpigerne (og en enkelt forvildet malermand) har sat krumbøjet over det time efter time og malet små sjove detaljer, så billedet blev levende. Jeg stopper nogen gange op og finder stadig mange nye detaljer og står og falder i stave over at det er så flot og detaljeret "spot-on" vægmaleri.

Så min holdning er stadig at man ikke må spartle en hyæner. Fordi der skal være plads til alle og Ib bragte megen glæde. Men når det nu ikke kan være anderledes, så er det nye vægmaleri accepteret.

Kan I have en go' kunstneronsdag.